Julepynt i genbrugsmaterialer

Julepynt for fuld skrald – Fair trade butik Karibu er med. 

Et forsøgsprojekt afholdt i Byen hus, i samarbejde mellem Roskilde Kommunes affaldsteam og Anette Warming m.fl. I forbindelse med Roskilde Kommunes nye affalds- og ressource plan, vil affaldsteamet i julen 2015 gennemføre et forsøgsprojekt med det formål, at sætte fokus på øget genanvendelse af ressourcer fra detailhandel og institutioner som i dag bliver kasseret. Igennem kreativ leg er det ydermere ønsket, at gøre forældre opmærksom på ressourcer og genbrug. Derfor afholdes et heldagsarrangement i byens hus, hvor børn i 5-6 års alderen deltager i produktion af julepynt. Her er glanspapir og piberensere, skiftet ud med genbrugsmaterialer af pap, papir, metal og blød plast. Det er klassisk julehygge med et bæredygtigt tvist, da disse materiale er hentet fra de selv samme butikker der deltager i arrangementet. Fair Trade butik Karibu deltager sammen med bl.a. Inspiration, og Kaffe Ekspressen.

Den fine genbrugspynt hænger i butikken i starten af december.

Butikken har i forvejen mange fine produkter i genbrugsmateriale – herunder også julepynt. Så kik forbi.julekrybbe